Pedaler til MTB

Når du køber en ny mountainbike følger der sjældent pedaler med, og hvis der gør er de ofte i en middelmådig kvalitet. Pedalerne er et af cyklens tre kontaktpunkter, og det kan derfor godt betale sig at bruge lidt tid på at finde de helt rigtige MTB pedaler

Hvilken type skal jeg vælge

Der findes flere forskellige typer af pedaler til mountainbike. De mest almindelige er:

  • Klik-pedaler
  • Platforms-pedaler (flats)
  • Kombi-pedaler

Hvad du bør vælge, kommer helt an på din kørestil og hvordan du bruger din cykel.

Klik-pedaler

Den mest udbrede type er klikpedalen, som oftest beregnet til Shimano’s SPD kliksystem, men som også findes i andre variationer fra f.eks Crankbrothers eller Speedplay.

Fælles for dem alle er, at du klikker din sko fast i pedalen og på den måde opnår den maksimale kraftoverførsel mellem dig og din cykel. Klik-pedalen er mest velegnet til cross-country hvor fokus er på fremdrift og stabilitet.

Platforms-pedaler

Platforms-pedaler, eller flats som de også kaldes, er derimod velegnede til f.eks downhill kørsel hvor det kan være en fordel hurtigt at kunne fjerne foden fra pedalen.

På en platforms-pedal klikker du ikke din sko fast i pedalen, på samme måde som på en klik-pedal. Platforms-pedalen har til gengæld oftest pins, som er en slags små pigge, som gør at sålen på din sko ikke skrider så nemt af pedalen.

Kombi-pedaler

Kombi-pedalen kombinerer, som navnet antyder, at der er tale om en kombination af begge ovennævnte pedaltyper. På den ene side af pedalen sidder et kliksystem som f.eks SPD, og på den anden er det en platform, med eller uden pins.

Fordelen ved denne type pedal er, at den er meget praktisk hvis du anvender din mountainbike både i skoven, men også til daglig brug.

Ulempen ved denne type er dog at den som oftest er en del tungere end de to førstnævnte typer.

 

Som du kan se er der stor forskel på de tre typer, og jeg håber derfor at denne artikel har gjort dig en lille smule klogere.