Der er det helt særlige ved kryptovaluta, at du ikke kan handle med dem via en bank. Derfor må du handle dem gennem en børs, der handler med kryptovaluta. Det er forskelligt fra børs til børs, hvilken type af kryptovaluta de handler med.
Det er blevet lettere at handle med kryptovaluta
Før ret få år siden var det temmelig besværligt at handle med kryptovaluta. Derfor var der ikke så mange mennesker, der gjorde det. Det var faktisk mest forbeholdt personer, der var godt og grundigt inde i, hvordan det foregik, og som var ret nørdede i forhold til hele krypto-fænomenet.
I dag er det ikke længere kun folk, der tilhører en form for lukket klub, der kan handle med kryptovaluta. Det kan alle gøre, og det er ikke længere besværligt.
Hvor foregår handlen henne?
Der findes flere børser, der gør det muligt at handle med digitale valutaer. Nogle er bedre end andre, og det kan være svært for begynderen at skelne i forhold til kvaliteten.
Hvis der er en bestemt kryptovaluta, som du gerne vil købe, så må du finde en børs, som handler med den. Er du mere åben for, hvilken det skal være, så sæt dig godt ind i, hvordan det står til med dens kurs.
Hvordan køber jeg kryptovaluta?
Når du har fundet en god børs at handle på, som også handler med den valuta, som du gerne vil investere i, så er du nået så langt, at du kan skride til det egentlige køb.
Handlen foregår typisk med et kreditkort, men du kan ikke overføre valutaen direkte til dit kort eller til din konto. Som en form for mellemstation må du have en såkaldt wallet. Der bruges meget passende det engelske ord for tegnebog eller pengepung. Det er nemlig i den, du skal opbevare din kryptovaluta.
Da der ikke er koblet nogen bank på kryptovaluta, så har du heller ikke en konto med din valuta på. Du har den kun på nettet. For at gøre din wallet unik har du en kode eller en adresse, som skal bruges, når du skal have penge ud eller ind i din wallet.
Der findes flere wallets at vælge imellem. Læs nogle anmeldelser af de mest brugte, inden du vælger det sted, hvor du får opbevaret din kryptovaluta.