Kunst er for alle

Man kan godt tro at kunst ikke er for den almene dansker, men faktisk er der noget for enhver smag. Alle har en holdning til kunst – om den så er positiv eller negativ.

Det kræver øvelse

Det kræver både tid og vilje at komme til at holde af kunsten. Så snart man kontinuerligt bliver eksponeret for kunst, begynder hjernen at lægge mærke til helt nye ting over alt i hverdagen. Man begynder at lægge mærke til de mange værker, som hænger på væggene på arbejdet, i skolen og på offentlige steder. Ikke nok med at man lægger mærke til kunstens fremtræden – man får også en holdning til forskellige farver og stilarter. 

Ens holdning til de forskellige værker udvikler sig i takt med at man lærer kunsten af kende. Jo mere man kan se og fortolke på værkerne, jo flere holdninger får man til kunsten. I staten vil man formentlig være mere draget af simple kompositioner, hvor imod en erfaren beskuer sætter pris på de mere avancerede motiver. 

Få hjælp i starten

Grunden til at man som uviden beskuer ikke drages af kunsten, er at man ikke forstår, hvad det er man skal se på. Det er selvfølgelig altid en mulighed at lære sig selv at kigge på kunst, men det er væsentlig lettere og sjovere, hvis man har en erfaren kunstbeskurer, som kan indvige en i kunstverdenen.

At blive indvilget i kunstverdenen lyder meget bindende og krævende, men det er op til en selv, at beslutte hvor engageret man vil være. Det er nok blot at lægge mærke til kunsten i sin fritid uden aktiv at opsøge den. Dog kan det være spændende og lærerigt at tage på et galleri samt besøge kunstnere i deres atelier. Faktisk kan et kunstnerbesøg være en kæmpe oplevelse, som tillægger værkerne ekstra værdi, hvis man beslutter sig for at købe noget kunst til sig selv.