Har du få kvadratmeter, som du synes er svære at indrette? Det kan være noget af en udfordring at indrette en 1-værelseslejelighed, kollegieværelset eller boligen på få kvadratmeter, uden det bliver for rodet eller for sammenpakket. Selvom du har få kvadratmeter skal du jo gerne have plads til det hele alligevel.
Der er ingen grund til at frygte en kedelig og usammenhængende indretning på få kvadratmeter.
Vi giver her et par fif til, hvordan du udnytter enhver kvadratmeter i dit hjem.
Tænk i multifunktionelle baner
De få kvadratmeter kan hurtigt blive fyldt ud, når der skal være soveområde, stueområde og spiseområde, som alt sammen skal være samlet i et værelse. Det kan derfor være en god idé at overveje, om nogle af områderne kunne kombineres for at spare lidt på pladsen.
Det er bedre at have færre møbler og på den måde få mere gulvplads, da dit hjem vil syne større, end det er.
Der findes mange forskellige multifunktionelle møbler, der kan give dig en mere åben indretning. Et godt bud er sovesofaer, der gør det let for dig at ændre møblet fra en sofa til en seng med et enkelt snuptag. Det er en virkelig smart måde at udnytte pladsen på.
Man kan også vælge en skabsseng, men disse kræver typisk mere plads, da du stadig skal have et sofaområde. Skabssengen gør blot, at du kan pakke sengen væg i dagtimerne.
Balancen mellem enkelt og personligt
Når du skal vælge de store og lidt tunge møbler som seng/sovesofa, kommode, spisebord osv., kan det være en god idé at gå efter de neutrale farver. Det giver mere ro i indretningen, da for mange farver hurtigt kan virke for støjende. Derudover er det en god idé at have hvide eller lyse vægge. Det vil give et mere roligt og harmonisk udtryk i dit hjem, og det vil virke mindre indelukket.
Nu tror du måske, at du skal have et farveneutralt og upersonligt hjem, fordi du skal gå efter din enkle møbler, men det behøver du faktisk slet ikke. Du skal bare finde en anden måde at vise din personlige stil på. Hvis du er til forskellige farver eller materialer, skal du i stedet vise din personlige stil ved hjælp af boliginteriør og nipsting.
Du kan fx se udvalget her og lade dig inspirere til fint boligtilbehør, der viser din personlige stil i dit hjem.
Når du skal vælge boligtilbehør til dit hjem, er der frit valg. Du skal gå efter det, du synes vil passe perfekt ind i dit hjem. Forsøg om du kan få en rød tråd i forhold til de forskellige ting, du vælger, men du må også gerne være modig og tage lidt chancer.